Gå til hovedindhold

KONTAKT

Dagtilbud, grundskoler, fritidsinstitutioner og ungdomsuddannelser kan kontakte os på:
Mail: skoletjenesten2@kff.kk.dk
Telefon: +45 2946 5577
Vi holder sommerferie til og med uge 31 og besvarer mails og opkald, når vi er tilbage.

Vi har ofte travlt, så hvis vi ikke tager telefonen, så skriv en sms eller send en mail.
I akutte tilfælde kan man i vores åbningstid ringe til museets hovednummer på 21 68 75 68.

Videregående og voksenuddannelsesinstitutioner kan kontakte os på:
Mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk


FAQ

SKAL VI BOOKE VORES BESØG PÅ FORHÅND?

Alle besøg i grupper skal bookes på forhånd, også når I går rundt på egen hånd.
Grupper/klasser, der kommer uanmeldt, kan risikere at blive afvist grundet brandsikkerhed og restriktioner på antal besøgende. Så husk at book besøget på forhånd.  

MÅ VI RØRE SKULPTURERNE?

Selvom det er fristende, må man desværre hverken røre ved skulpturerne, soklerne de står på, malerier, andre udstillede genstande eller væggene. Alt ser meget holdbart ud, men den smule fedt vi har på huden, nedbryder og ændrer de forskellige overflader. Hold en afstand på 30 cm. I vores undervisningslokale står en marmorklump, som I gerne må røre ved. 

HVORDAN VISER VI SOM GRUPPE BEDST HENSYN?

Vi beder også om, at I bevæger jer roligt og hensynsfuldt rundt på museet. Og så har vi jo en fantastisk akustik, som er sjov at lege med, men af hensyn til museets øvrige besøgende, I bedes tale dæmpet, når I går rundt. Som lærer kender du dine elever bedst, og vi stoler på, at du hjælper med at skabe en god stemning, hvor nysgerrighed og hensyn går hånd i hånd.

KAN VI SPISE MADPAKKER?

Det er desværre ikke muligt at spise madpakker på museet.
Det bedste sted at spise, når vejret tillader det, er på den store fortrappe foran museet.
Det er også muligt at gå over til ridebanen ved Christiansborg, og spise i læ under søjlegangen.

MÅ VI HAVE DRIKKEDUNKE MED RUNDT?

Det er ikke tilladt at have drikkedunke med rundt i salene. I må godt drikke en tår vand i garderobeområdet. Det er også muligt at købe drikkevarer i vores café, som kan nydes i vores caféområde. 

HVILKE TEGNEMATERIALER MÅ BRUGES I SALENE?

Ved bestilling af undervisningsforløb, hvor tegning indgår, sørger vi for tegnematerialer. Ved besøg på egen hånd skal klasserne selv medbringe blyanter. I er velkomne til at bruge farveblyanter, men tuscher, kul og kridt er ikke tilladt i museets sale.

SKAL VI BETALE ENTRÉ?

Følgende grupper har, sammen med deres lærere og pædagoger, gratis adgang til museet:
  • Daginstitutioner – vuggestuer og børnehaver
  • Grundskoler
  • Fritidsinstitutioner
  • Efterskoler
  • FGU
  • Ungdomsuddannelser: Gymnasier, HF og Erhvervsuddannelser
Lærere og pædagoger har mulighed for et gratis forberedelsesbesøg, hvis de skal forberede undervisning eller en pædagogisk aktivitet på museet. Book forberedelsesbesøg her.

ENTRÈ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER OG VOKSENUDDANNELSER

Der betales alm. entrépris ved undervisningsbesøg for videregående uddannelser.
Alle besøg skal bookes på forhånd, også hvis gruppen går rundt på egen hånd. Besøg for videregående uddannelser skal bookes på mail  thm@thorvaldsensmuseum.dk 

HVAD GØR VI HVIS VI BLIVER FORHINDRET TIL ET LÆRINGSFORLØB?

Vi oplever stor efterspørgsel på vores undervisningsforløb og må jævnligt sige nej til klasser, fordi alle tider er optaget. Det er derfor vigtigt, at du afbestiller et booket forløb i god tid, så det kan komme nogle andre til gode. Læs om vores afbudsregler herunder.

Dagtilbud læs her
Grundskoler læs her
Ungdomsuddannelser læs her

ER DER GARDEROBE?

I underetagen har vi indrettet særlige garderobeskabe til besøgende klasser og andre grupper af børn og unge  i vores undervisningslokale. Nøglen udleveres i billetsalget og returneres hertil. Tasker større end A4-format må ikke medbringes i udstillingerne. Vis hensyn, hvis der er undervisning, når I afleverer eller henter jeres ting. Tak!

HVOR ER TOILETTERNE?

Toiletter findes i underetagen. Der er desværre ikke elevator i bygningen.

ER  DER ANDRE UNDERVISNINGSTILBUD I KUNST OG HISTORIE?

Thorvaldsens Museum er en del af Kunst og Historie i Københavns Kommune. Herunder kan du finde vej til at læse om de mange andre spændende undervisningsforløb, som Kunst og Historie tilbyder.

Københavns Museum

Københavns Stadsarkiv

Nikolaj Kunsthal

Dansekapellet