KUNSTNER FOR EN DAG
0.–3. klasse
Hvordan var det at være kunstner i 1800-tallet?
I forløbet inviteres eleverne ind i billedhugger Bertel Thorvaldsens verden. Gennem små benspænd tegner og sanser eleverne kunsten med plads til leg og fordybelse. Undervejs bruger de fantasien til at forbinde det sete med deres egne idéer.
Tilgangen til tegning er legende og indebærer både klassiske blindtegningsøvelser og finurlige eksperimenter, der styrker elevernes iagttagelsesevne og fantasi.
Et kreativt åndehul med plads til ro, nysgerrighed og noget at tage med hjem: tanker og tegninger, der kan danne afsæt for videre refleksion og arbejde i klassen.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Målgruppe: 0.–3. klasse
Fag: Billedkunst, dansk og historie.
Varighed: Ca. 2 lektioner uden pause, så det er en god idé at have spist lidt mad inden forløbet. Madpakker kan ikke spises på museet.
Antal elever: Maks 28
Pris: Gratis for alle grundskoler
BOOK FORLØB
Forløb kan bookes online op til 7 dage før besøget.
Er der under 7 dage til ønsket besøg, så send os en mail på skoletjenesten2@kff.kk.dk
Se ledige datoer og book i kalenderen her.
Bookingen er først gennemført, når du modtager en bekræftelse.
Bookingen er først gennemført, når du modtager en bekræftelse.