Gå til hovedindhold
N691 50 (1)

Hvor kommer grundloven fra? - forløb på egen hånd i historie, dansk og samfundsfag

Målgruppe: 8. - 10. klasse

Hvem var egentlig tilhængere af demokratiet i perioden omkring Danmarks første grundlov? Og hvem og hvad lå bag de markante nationalromantiske strømninger og hvordan kom de til udtryk?
Med afsæt i frisen over Thorvaldsens hjemkomst på museets ydermure vækkes guldalderen og periodens kendte persongalleri på frisen til live.
Ved hjælp af dialogkort træder eleverne ind i de borgerlige kredse i museets imponerende rammer, leger ’hvem er hvem’ og bliver klogere på perspektiverne og nuancerne i skiftet fra enevælde til folkestyre.
Dialogkort samt samtalekort til læreren udleveres til låns i fronten ved ankomst til museet.

Forud for forløbet er der mulighed for at benytte et forberedende undervisningsmateriale.

Varighed: 1-1,5 time 

Forløbet kan bookes i perioden august til december 2024.

Forløbet er gratis og foregår på egen hånd/ uden formidler