Gå til hovedindhold

Thorvaldsen - På egen hånd

Alle børnehavebørn

Når I besøger museet på egen hånd, planlægger I selv jeres besøg. I kan også gøre brug af vores forskellige tilbud:

KUNSTJAGT

Hvor er palmen, pilen eller løven? Gemmer de sig mon oppe i loftsmalerierne eller i reliefferne på væggene?
Med vores kunstjagt i hånden går I sammen på opdagelse, og leder efter forskellige detaljer rundt på museet. Spørg efter Kunstjagten ved ankomst.

TEGNEMATERIALER 

I er også velkomne til at låne tegnematerialer. 
 
Husk at notér i jeres booking, at I vil låne tegnegrej, så vi kan have det klar til jer. Hvis I booker med kort varsel eller i ferieperioder, kan vi ikke sikre, at materialerne står klar. 

PRAKTISK INFORMATION

Forløbet kan bookes tirsdag-fredag. Er besøget ikke booket på forhånd, kan I derfor risikere at blive afvist på dagen, da der er en begrænsning på, hvor mange besøgende, der må være i huset.
Varighed: 1,5 time. Spis på forhånd, da vi ikke har et spiseområde på museet. 

Pris: Gratis ved forudbestilling

Dage: Tirsdage, onsdage, torsdage & fredage.
Onsdag er museets gratisdag, der kan derfor være ekstra mange besøgende.


BOOK FORLØBET

Se ledige datoer og book i kalenderen her.

Bookingen er først gennemført, når du modtager en bekræftelse

Ved spørgsmål kontakt os på skoletjenesten2@kff.kk.dk


LAD OS PASSE PÅ KUNSTEN – SAMMEN!

Vi glæder os til jeres besøg og har brug for hjælp til at passe godt på kunsten og museet. Selvom det er fristende, må man desværre hverken røre ved skulpturerne, soklerne de står på, malerier, andre udstillede genstande eller væggene. Alt ser meget holdbart ud, men den smule fedt vi har på huden, nedbryder og ændrer de forskellige overflader, og værkerne kan gå i stykker selv ved forsigtig berøring. I vores undervisningslokale står en marmorklump, som I gerne må røre ved. 

Vi beder også om, at I bevæger jer roligt og hensynsfuldt rundt på museet. Og så har vi jo en fantastisk akustik, som er sjov at lege med, men af hensyn til museets øvrige besøgende, I bedes tale dæmpet, når I går rundt. Som pædagog kender du børnene bedst, og vi stoler på, at du hjælper med at skabe en god stemning, hvor nysgerrighed og hensyn går hånd i hånd.
Tak fordi I hjælper med at skabe en god oplevelse for alle!






Børn sidder på gulvet i forhal