Gå til hovedindhold
tegnekursus-korridor

EFTERÅRSTEGNEHOLD 2025

TORSDAGE ELLER SØNDAGE 
Dette efterår kan du blive bedre til at tegne på Thorvaldsens Museum! Vi afholder endnu engang vores populære tegnekurser med tegneunderviser Henrik Leach Hansen.

KØB BILLET TIL TORSDAGSHOLD HER
KØB BILLET TIL SØNDAGSHOLD HER


Kursets indhold

På tegnekurset med grafikeren, tegneren og maleren Henrik Leach Hansen bliver du introduceret til anatomi, komposition, proportioner, planer mm. Du lærer nogle grundlæggende tegnetekniske metoder, der er nyttige værktøjer, når man vil blive bedre til at tegne. Naturligvis tager undervisningen udgangspunkt i de smukke omgivelser i museets rum, aktuelle udstillinger og Thorvaldsens skulpturer.
 
Tegnekurset er for alle, der har lyst til at blive bedre til at tegne. Derudover henvender det sig også til dig, der vil søge uddannelse inden for fag såsom design, arkitektur og billedkunst.
 
Der er begrænset antal pladser på begge kurser.
Jens Flindt Studie tegning af Thorvaldsens skulptur Ganymedes med Jupiters ørn
Studie af Thorvaldsens skulptur Ganymedes med Jupiters ørn
Det siger tidligere kursister:

"Henrik er en fænomenal tegnelærer. Det er mit indtryk, at han formår at opmuntre og inspirere alle kursister på holdet, uanset hvilket niveau den enkelte kursist befinder sig på ved kursets start."

"Henrik er behagelig, hans undervisning er en appetitvækker til selv at gå ud i samlingen og tegne - man får nogle gode redskaber til at tegne."

Torsdagshold:

Torsdag d. 11. september fra kl. 13.30 til 16.30 (samme tid alle torsdage). Sidste gang 4. december.

Søndagshold:

Søndag d. 14. september fra kl. 13.00 til 16.00 (samme tid alle søndage). Sidste gang 7. december.

Der vil ikke være noget hold i efterårsferien (uge 42 - 16. og 19. oktober).

Pris: 1800 kr. for alle 12 gange

Praktisk information:
Museet står for tegnebrædder og klips. Kursisten skal selv medbringe en HB blyant, en 6B blyant samt et viskelæder. Papir kan købes på museet (fire forskellige kvaliteter). 
Marie Christine Poulsen Studie tegning af Thorvaldsens skulptur Vulkan
Studietegning af Thorvaldsens skulptur Vulkan