Gå til hovedindhold
Tegnehold banner

FORÅRS-TEGNEHOLD 2024

TORSDAGE ELLER SØNDAGE 


Dette forår kan du blive bedre til at tegne på Thorvaldsens Museum! Vi afholder endnu engang vores populære tegnekurser med tegneunderviser Henrik Leach Hansen.
 
 
Kursets indhold


På tegnekurset med grafikeren, tegneren og maleren Henrik Leach Hansen bliver du introduceret til anatomi, komposition, proportioner, planer mm. Du lærer nogle grundlæggende tegnetekniske metoder, der er nyttige værktøjer, når man vil blive bedre til at tegne. Naturligvis tager undervisningen udgangspunkt i de smukke omgivelser i museets rum og Thorvaldsens skulpturer.
 
Tegnekurset er for alle, der har lyst til at blive bedre til at tegne. Derudover henvender det sig også til dig, der har tænkt dig på at søge uddannelse inden for fag såsom design, arkitektur og billedkunst.
 
Der er begrænset antal pladser på begge kurser.



Det siger tidligere kursister:

"Henrik er en fænomenal tegnelærer. Det er mit indtryk, at han formår at opmuntre og inspirere alle kursister på holdet, uanset hvilket niveau den enkelte kursist befinder sig på ved kursets start."

"Henrik er en meget god og inspirerende underviser. Jeg har kun rosende ord om Henriks undervisning."

"Henrik er behagelig, hans undervisning er en appetitvækker til selv at gå ud i samlingen og tegne - man får nogle gode redskaber til at tegne."

"Henrik er behagelig, venlig, god til at rose og opmuntre én på det niveau man er. Han er god til at skabe en hyggelig og afslappet stemning på holdet."

 
KØB BILLET TIL TEGNEHOLD HER



Torsdagshold:

Torsdag den. 22. februar 
Alle torsdage fra kl. 13.30 til 16.30

Der vil ikke være noget hold i påskeferie torsdag den. 28. marts.
Holdet slutter d. 16. maj.



Søndagshold:

Søndag den. 25. februar 

Alle søndage fra kl.13.00 til kl.16.00

Der vil ikke være noget hold i påsken søndag den. 31. marts.
Holdet slutter d. 19. maj.


Pris: 1800 kr. for alle 12 gange

Praktisk information:
Museet står for tegnebrædder og klips. Kursisten skal selv medbringe en HB blyant, en 6B blyant samt et viskelæder. Papir kan købes på museet (fire forskellige kvaliteter). 
 


 

Jens Flindt Studie tegning af Thorvaldsens skulptur Ganymedes med Jupiters ørn
Marie Christine Poulsen Studie tegning af Thorvaldsens skulptur Vulkan