Gå til hovedindhold

VALENTINSDAG PÅ THORVALDSENS: 2 FOR 1 & UDVIDET ÅBNINGSTID

14. Februar kl. 10-19.

I anledning af Valentinsdag har du mulighed for at invitere en date, kæreste, ven eller bare en du holder af på museum på samme Valentinsdag-billet! 

Gå på opdagelse i museets farverige rum og find masser af romantiske fortællinger i samlingerne. Vi holder åbent helt frem til kl. 19.00, så du har længere tid til at opleve kunsten.  

Valentinsdag-billetten gælder også til Københavns Museum og Nikolaj Kunsthal samme dag. 

Romantik, kreativitet og Bharti Kher 

På Valentinsdag kan du udforske museet på egen hånd eller booke billet til et af vores arrangementer: 


  • Du kan slippe kreativiteten løs i vores værksted "Gipseriet" og lave et smukt relief kl. 11 eller 12.30. LÆS MERE HER

  • Eller komme på en helt gratis omvisning i museets store særudstilling BHARTI KHER - MYTHOLOGIES kl. 17-18.  RESERVER BILLET
A894-1



OM BHARTI KHER - MYTHOLOGIES

I museets hidtil største udstilling udfordrer den internationale samtidskunstner Bharti Kher vores konventionelle opfattelser af krop, køn, identitet og kultur. Mytologier spejler vores inderste tanker, følelser og konflikter. De udtrykker, hvordan vi gennem tiden har skabt fortællinger om vores måde at være i verden på og vores forhold til eksistentielle spørgsmål om livets og naturens fænomener.
 
Udstillingen Mythologies viser Bharti Khers omfattende skulpturelle praksis. Værkerne omhandler identitet, erindring, transformation og krop. Med et visuelt sprog, der kombinerer genstande fra forskellige geografiske og kulturelle områder, opstår et rigt spor af levet liv i hendes værker. Mytologi, natur og hverdag mødes, overlapper og forenes. De mange lag af betydning skaber på én gang en relation til vores individuelle liv og en fornemmelse af en større kollektiv eksistens.
 
Afstøbninger i talrige materialer indgår i Khers praksis. For hende rummer afstøbninger både et ydre og indre aftryk – et nærvær og en essens af det afstøbte – og vidner om kroppens centrale betydning i hendes arbejde.
 
Læs mere om udstillingen her
MYTHOLOGIES Bharti Kher Thorvaldsens Museum 006 Photo by David Stjernholm (1) (1)
Foto: David Stjernholm