Kommende udstilling

Monument - Thorvaldsen i Europa

Fra 28. juni 2016 til 15. januar 2017

Thorvaldsens monument 'Døende Løve', der er udhugget i en klippevæg i Luzern.
Thorvaldsens monument 'Døende Løve', der er udhugget i en klippevæg i Luzern.

Syv monumenter

Bertel Thorvaldsen (1770-1844) var en af Europas vigtigste og mest indflydelsesrige billedhuggere. Hans status understreges af, at hans mest monumentale værker er at finde i Peterskirken i Rom, på pladser i bl.a. Stuttgart, Warszawa, München og Mainz – og ved en sø ved Luzern i Schweiz.

Udstillingen ser nærmere på syv monumentale skulpturer fordelt over det meste af Europa. Det er værker, som viser den globale side af Thorvaldsen, værker, som gav ham stor prestige og som indgik i den samtidige politik. Se originale skitser, forarbejder og reproduktioner, der fortæller om tilblivelseshistorie, samtidens vurdering og skulpturernes eftermæle. De fleste af værkerne kan desuden opleves i Thorvaldsens egne 1:1 originalmodeller i museets forhal.

Monumenterne er alle dele af et aktivt, levende bybillede og en nutidig kunstbevidsthed – en historie i fortsat bevægelse. Det fremgår også af Instagram-billederne i udstillingens sidste rum.

Samtidens kunstner

Thorvaldsen er i manges bevidsthed særligt knyttet til antikkens idealer – sådan som de blev dyrket i det 18. og 19. århundrede. Men Thorvaldsen var i højeste grad en samtidskunstner, der både påvirkede tidens æstetiske strømninger og gik ind i politisk motiverede projekter med åben pande. Og hans kunst bliver særligt interessant, når man anskuer den som et redskab i både kunstens og magtens tjeneste.

Ordet ’monument’ kommer af det latinske ord for ’at minde om eller advare’, og værkernes centrale placeringer på offentlige pladser understreger den funktion. Det er portrætter af berømte bysbørn (bl.a. Gutenberg og Schiller), magthavere (fra en pave til en tysk regent) og historiske personer, hvis monumenter især blev rejst for at hævde national stolthed i en brydningstid (Copernicus). Thorvaldsens tid var den, hvor nationalstater fødtes, og frihedsidealer blev diskuteret både filosofisk og politisk.

Og som det er tilfældet med hans spektakulære Døende Løve, der er udhugget i en schweizisk klippevæg til minde om Schweizergardens faldne, har Thorvaldsen ofte været med til at forme den nationale historiebevidsthed i en særlig – kontroversiel – retning.

Vejen til værket

Fortællingen om Thorvaldsen er fortællingen om hans virke i København og hans anden hjemby, Rom, hvor han tilbragte næsten 40 år af sit kunstnerliv. Men det er kun en lille del af Thorvaldsens historie. Han var en kosmopolitisk kunstner, der korresponderede med magthavere overalt i Europa: Mæcener, politikere, konger.

Enhver fremstilling rummer en fortolkning, og Thorvaldsen var bevidst om detaljens vægt. Skulle den portrætterede bære beklædning fra sin egen samtid eller fra nutidens? Hvilken fremtoning og kropsholdning var den rigtige til formålet? Hvilket historisk øjeblik skulle fastfryses i skulpturen?

Fra museets arkiver ved vi en del om, hvilke overvejelser Thorvaldsen gjorde sig. Bestillerne af værkerne havde også deres holdninger, og ofte undergik værkerne væsentlige, men kreative forvandlinger undervejs.

Udstillingen er arrangeret af museumsinspektør Birgitte Vase Agersnap. Louise Foged er projektmedarbejder på sociale medier.