At gøre en god figur – billedhuggeren Gottfred Eickhoff

Kommende udstilling: Fra 12. februar til 5. juni 2016

Gottfred Eickhoff: Solpiger, 1972. Tilhører Frederiksberg Kommune.
Gottfred Eickhoff: Solpiger, 1972. Tilhører Frederiksberg Kommune.

En ny udstilling på Thorvaldsens Museum går tæt på billedhuggeren Gottfred Eickhoff, som er en af sværvægterne i det 20. århundredes danske billedhuggerkunst.

Kunstner med internationalt udsyn

I en tid, hvor kunsten ofte blev abstrakt, insisterede Gottred Eickhoff (1902-1982) på skildringen af det figurative. Modsat tidens trend lagde han vægt på det naturlige og rodfæstede menneske.

Skulpturen Roepiger er et eksempel på Eickhoffs evne til at skildre det ligefremme – men alligevel arketypiske. Inspirationen kom fra de piger, Eickhoff så gå i roemarkerne på Lolland i 1930’erne. Som en hyldest til pigerne blev en skulptur af dem opsat på torvet i Sakskøbing. Senere er Roepiger blevet et symbol på den migration, der fandt sted på Lolland, hvor mange polakker slog sig ned i Danmark og stiftede familie.

Gottfred Eickhoff: Roepiger, 1937. Gipsmodel opstillet i Thorvaldsens Museums forhal
Gottfred Eickhoff: Roepiger, 1937. Gipsmodel opstillet i Thorvaldsens Museums forhal

Et andet hovedværk er Guapa fra 1940’erne, der blev til i Danmarks første besættelsesår. Eickhoffs internationale udsyn kom stærkt til udtryk i denne skulptur, hvor han brugte opstanden imod fascismen i den spanske borgerkrig som billede på opstanden mod den tyske besættelse af Danmark. Kombinationen af dette udsyn og hans skulpturers stramme komposition og søgen mod det helt essentielle, gjorde hans kunst vedkommende i datiden og nærværende i dag. Guapa kan til daglig ses i Øregård Park i Gentofte, men i udstillingsperioden er skulpturen udlånt til Thorvaldsens Museum.

En hyldest til sammenholdet

Solpiger foran Hovedbiblioteket på Frederiksberg er en anden af Eickhoffs skulpturer, som står placeret i det offentlige rum. Både Roepiger og Solpiger skildrer fællesskab og sammenhold. Roepiger ved at gøre fælles front, og Solpiger ved at danne et trekløver, som står i rundkreds. Solpiger kan på udstillingen opleves i forskellige, små gipsudkast, der illustrerer kunstnerens arbejde frem mod den færdige skulptur.

Om Gottfred Eickhoff (1902-1982)

Gottfred Eickhoff voksede op på Frederiksberg i et velhavende, borgerligt hjem, hvor faren forventede, at han med tiden overtog den familieejede maskinfabrik. Men Eickhoff havde kunstnerdrømme, og efter at have vaklet mellem forskellige kunstneriske udtryk, stod det i 1927 endeligt klart for ham, at det var billedhugger, han ville være. Faren blev skuffet men indvilligede i at støtte sønnen økonomisk, og i efteråret 1927 drog Eickhoff til Paris for at uddanne sig som billedhugger.

I den franske hovedstad blev Eickhoff en del af et skandinavisk kunstnermiljø, der dyrkede billedhuggere som Maillol og Despiau. Og da han i 1933 vendte tilbage til København, blev han oplevet som et frisk pust i den hjemlige andedam. I 1955-72 var han professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorefter han overlod billedhuggerscenen til elever som Hein Heinsen, Poul Isbak og Hanne Varming.

Om udstillingen

Udstillingen At gøre en god figur – billedhuggeren Gottfred Eickhoff tilbyder fordybelse i et originalt kunstnerisk univers, skabt af en af det 20. århundredes danske sværvægtere inden for billedhuggerkunsten. På udstillingen vises både skulpturer, skitsemodeller og tegninger af Eickhoff, og udstillingen kan opleves både i samspil med Bertel Thorvaldsens værker og i særudstillingsrummene i underetagen. Der udgives en bog om Gottfred Eickhoff i forbindelse med udstillingen.