Spring navigation over
Thorvaldsens æresborgerdiplom fra staden København, N36

Forklaring

  • Thorvaldsen blev æresborger i flere byer især i Tyskland, ligesom kunstakademier over hele Europa nærmest kappedes om at udnævne ham til medlem. Det var således en berømt europæisk personlighed, som byen København gjorde til æresborger den 21. november 1838. Det synlige bevis på denne udmærkelse var dette diplom, skrevet på fint safian (gedeskind) omrammet af en egeranke. Diplomet er endvidere indlagt i et omslag betrukket med mørkegrønt fløjl og med fine forgyldte metalornamenter med byen Københavns segl. Thorvaldsen er den første og hidtil også eneste æresborger i København.