Spring navigation over
Spejl med Paris, Helena og dioskurerne Castor og Pollux, H2162
  • Datering

    200 f.Kr. - 100 f.Kr.
  • Værktype / Genstandstype

    Redskab > Spejl

Forklaring

  • Bagsiden af det etruskiske spejl viser en indgraveret scene med fire figurer, henholdsvis fortolket som Paris og Helena i samtale med Dioskurerne, Castor og Polydeukes (lat. Pollux). I baggrunden er angivet arkitektur, muligvis en tempelgavl. Dioskurerne var brødre, og som navnet fortæller sønner af Zeus (det græske Dios er genitiv af Zeus, mens kouros betyder ung mand). Men egentlig var Zeus kun fader til Polydeukes, som derfor var udødelig. Castor, som var søn af Tyndareus, var derimod dødelig. De to brødre var uadskillige, og da Castor blev dødeligt såret i kamp, bønfaldt Polydeukes sin fader om hjælp. Zeus lod derfor de to brødre leve skiftevis en dag på jorden, og en dag i dødsriget. Dioskurerne var et populært motiv hos etruskerne. De er ofte afbildet på spejle som unge, uskæggede mænd i korte kapper og med spyd og skjolde. Tit bærer de også frygiske huer (såkaldte piloi). Spejle var typiske brugsgenstande for de højere samfundslag i etruskisk tid. De var ofte udført i bronze, men findes i sjældne tilfælde også i sølv. Mange af de etruskiske spejle har, ligesom dette, en indgraveret dekoration på bagsiden. Desværre kender vi kun fundkonteksterne for ganske få af de etruskiske spejle. I disse tilfælde er der typisk tale om gravfund. Spejlene i Thorvaldsens antiksamling stammer alle formodentlig fra udgravningerne af de etruskiske gravpladser nord for Rom i 1820´erne og 30´erne.