Spring navigation over
Medaljens forside: Portræt af Thorvaldsen. Medaljens bagside: Billedhuggerkunstens genius knæler med Gratierne og Amor i hånden, F5

Forklaring

  • Forside: Portræt af Thorvaldsen i profil.
    Bagside: Billedhuggerkunstens genius indsat i en laurbærkrans. Billedhuggerkunstens genius (beskyttende ånd) på medaljens bagside holder i sin højre hånd modellen til Thorvaldsens skulpturgruppe Gratierne og Amor (der kan ses i museet i rum 3, Inv.nr. A894) og i venstre hånd billedhuggerens værktøj: Hammer og mejsel. Og indsat i et alment hyldestsymbol – laurbærkransen – er det naturligvis udtryk for, at medaljen er udført til ære for Thorvaldsen. Gottlieb Goetze opholdt sig i Rom i 1820’erne, hvor han i 1827 blev optaget i San Luca Akademiet, hvor Thorvaldsen var professor. Fra 1830 var Goetze medaljør ved Den Kgl. Mønt i Berlin, og i 1840 trak han sig tilbage til sin fødeby Suhl i Sachsen på grund af tiltagende blindhed. Udstillet i rum 38 på museet.

Mål

  • Diameter 44 mm