Spring navigation over
Fac-simile des Monumens Coloriés de l'Egypte, E2244

Forklaring

  • Mere end 160 af Frankrigs kunstnere og ledende videnskabsmænd var tilknyttet den unge Napoleon Bonapartes (1769-1821) erobringstogt i Ægypten i 1798-99. Litografiet er et blad fra pragtbogværket Description de l’Égypte. Bogværket var resultat af det videnskabelige arbejde franskmændene udførte på l’Institut d’Égypte i Kairo. Thorvaldsen havde den udvidede, 2.udgave, den såkaldte Panckoucke-udgave, bestilt i 1820 af Napoleons efterfølger, Ludvig 18. (1755-1824). Bladet hører til i det første bind med titlen Antiquités. På et tidspunkt er bladet i Thorvaldsens eksemplar dog blevet skåret ud, og er nu et løst blad. På opfordring var det videnskabelige personale ved l’Institut d’Égypte stillet til rådighed af de væsentligste franske institutioner. I Kairo kortlagde de det samtidige og det antikke Ægypten; alt fra landkort, landets bygninger, monumenter, flora, fauna til handelsaktiviteter og sociale forhold. Plancherne har et stort format som tydeliggør, at Napoleon betragtede kortlægningen som et særdeles prestigefuldt projekt. Selv førsteudgaven, kaldt den kejserlige udgave, bestod af ikke mindre end 23 bind.

Mål

  • Højde (papirmål) 745 mm
  • Bredde (papirmål) 595 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    C.L.F. Panckoucke pinxit. / Allais Sculpsit / FAC-SIMILE DES MONUMENS DOLORIÉS DE L'EGYPTE / D'APRES LE TABLEAU DE C.L.F. PONCKOUCKE / Chevalier de la légion de Honneur. Editeur de la description de l'Egypte. 2e Edition. / 1825