Da Arthur Wellesley (1769-1852) købte Apsley House af sin bror i 1817, blev der en overgang udvist interesse for at udsmykke hans hus med relieffer af Thorvaldsen. Dog uden at interessen udmøntede sig i nogen bestilling. På Luigi Fabris radering ses Wellesley med Bath-ordenen, som han i 1804 modtog for sine militære bedrifter i Indien. Senere blev han en national helt, da han sammen med den tyske generalfeltmarskal Gebhard Leberecht Blücher (1742-1819) sejrede over Napoleon ved Waterloo d.18. juni 1815.
Det trykte portræt har en kornet karakter, som kan minde om tegninger udført med kridt. At raderingen er vernis mou betyder, at motivet tegnes i et meget blødt og klistret lag af voks som ligger ovenpå den plade man skal trykke med. Tegningen fremstår som fordybninger i voksen, og stregen bliver derfor knap så skarp. Med en kemisk proces ætses linjerne derefter i trykpladen af metal – ligesom i andre raderingsteknikker. Hvor radering har været anvendt til at fremstille tryk siden begyndelsen af 1500-tallet, er vernis mou radering en senere opfindelse fra det tidlige 1700-tal.
