Den store kirke San Paolo fuori le Mura rejstes ifølge traditionen over apostlen Paulus’ grav og påbegyndtes omkring år 300 uden for Roms mure, som navnet antyder. Kirken betragtedes som en af de helt store attraktioner i Rom. Endvidere var basilikaen en af Romerkirkens vigtigste monumenter. Da en brand raserede basilikaen i 1823, anså man i Vatikanet katastrofen for så kolossal, at kardinal Consalvi holdt branden hemmelig for den allerede syge og dødsmærkede pave Pius VII, der nærede en særlig veneration for stedet. Talrige kunstnere benyttede lejligheden til at udføre adskillige værker med motiver fra brandtomten.
