
Bertel Thorvaldsen
Amor med sommerfuglen, efter 1805
Brun gouache og sort kridt forhøjet med hvidt. Påskrift med blyant. 376 x 290 mm
Inv.nr.: C813
Download
I årtusinder er sommerfuglen blevet opfattet som billede på sjælen og dens udødelighed. I hellenistisk tid blev Amor afbildet som den, der forfølger – og til tider piner – sjælen i skikkelse af en sommerfugl. På græsk betyder psyche oprindeligt liv, senere også ånd eller sjæl; desuden er det navnet på en sommerfugl. Thorvaldsen brugte motivet flere gange. Han var bl.a. fortrolig med det fra sin samling af antikke smykkesten.