Correggios død

Küchler henter for en gangs skyld ikke sit emne i Biblen men i Oehlenschlägers tragedie ved navn Correggio (1809). Billedet skildrer den scene i tragediens 5. akt, hvor Correggio har forslæbt sig på en sæk kobberpenge og dør. Hustruen har tilkaldt en hellig eneboer, så hendes mand kan få den sidste olie. Men det er for sent. Han er allerede død. Den lille dreng er Correggios søn Giovanni. Küchler var uddannet på kunstakademiet i København og kom til Rom i 1831, hvor han til at begynde med fortrinsvis malede genrebilleder. Correggios død er et historiemaleri med et verdsligt motiv, men billedet afslører stor sans for scenens åndelige, religiøse aspekt ved på den ene side at udelade pengeposen og på den anden at fremhæve korset i vejsiden. I Rom kom Küchler i kontakt med Nazarenerne, der tilstræbte en kunst, der ligesom i middelalderen, renæssance og barok var tæt forbundet med Kristendommen, samfundet og hele livet. Nazareneren Overbeck blev hans store ideal og efterhånden malede han udelukkende religiøse motiver. I 1844 konverterede han til katolicismen og 1852 blev han optaget som munk i Franciskanermunkeordenen. Albert Küchler blev i Rom til sin død.

Bertel Thorvaldsens
kunst og samlinger