da

Museumsbygningen

Thorvaldsens Museum er Danmarks første museumsbygning. Siden åbningen i 1848 har museet budt på kunst- og arkitekturoplevelser i verdensklasse. Her på siden kan du gå på opdagelse i den markante bygnings historie og dens arkitektur.


En smuk kontrast til det pulserende storbyliv

Thorvaldsens Museum ligger i centrum af København og er én af landets smukkeste bygninger. At besøge museet på Slotsholmen er som at træde ind i en anden verden.
En vandring gennem museet byder på et sanseligt farveorgie af stærkt farvede vægge, rigt dekorerede lofter og mosaikgulve, der alle har Bertel Thorvaldsens marmor- og gipsskulpturer som det naturlige centrum.