da

BILLEDHUGGERENS MANI FOR BØGER

Thorvaldsen kunne bruge sin mejsel, men at skrive og læse lå ikke lige for. Sådan fortæller flere af hans samtidige. Fortællingen gav næring til den romantiske myte om kunstnergeniet, hvis udtrykskraft skyldes en noget nær guddommelig inspiration - ikke lærdom, øvelse og flid.

Faktum er, at Thorvaldsen var ordblind. Lige så rigtigt er det, at han efterlod sig en bogsamling på flere tusind bind og talrige breve – og endnu flere brevudkast. 

Thorvaldsen forstod og talte dansk, tysk og italiensk; hans franske var også habilt. Men det faldt ham ikke let at formulere sig på skrift, og som så mange andre gjorde han indimellem brug af folk, der kunne formulere sig smukt, skrive kontrakter og klare andre former for korrespondance - i hans sted, så at sige. 

Men hvorfor de mange bøger? 


Thorvaldsen var samler; – han samlede på malerier og antikke brugsgenstande, tegninger og grafik fra renæssancen og frem, antikke skulpturer og vaser. Og bøger, mange bøger. Nogle arvede han, andre fik han i gave. Hovedparten købte han formentlig selv. 

De ca. 2300 bind i Thorvaldsens bogsamling dækker over næsten 1000 titler. Der er bøger på italiensk, tysk, græsk, latin, engelsk, fransk, dansk, osv. De handler om alt mellem himmel og jord, dog især om kunst og historie. Flere af bøgerne er sjældenheder. Nogle er egentlige bogskatte. Den tidligste bog i samlingen er en Bibel, trykt i 1541. En af de prægtigste handler om oldtidens Ægypten, en anden om Italiens fauna. Dertil kommer mange gode fortællinger – bl.a. af Goethe og H.C. Andersen. 

Thorvaldsen samlede på bøger for at understøtte sit virke som billedhugger. Han læste kun sjældent i traditionel forstand. I stedet brugte han fortællingerne og motiverne  i bøgerne som inspirationskilder til sine værker. 

Måden han gjorde det på, fremgår bl.a. af den antikke historiker Q.C. Rufus’ beretning om Alexander den Store. 

Da Thorvaldsen i foråret 1812 skulle modellere relieffet Aleksander den Stores indtog i Babylon, havde han brug for at læse om denne begivenhed. Så han gjorde, som mange af os også ville gøre. Han sprættede de relevante sider op i bogen, læste dem og var klar til at tage fat på opgaven. 



Foto: Quintus Curtius Rufus’ værk om Aleksander den Stores bedrifter stammer fra 1. årh.e.Kr. Udgaven i Thorvaldsens bogsamling er trykt i 1809.