Gå til hovedindhold
xl familie-aktiviteter-billede

Familieaktiviteter

Der er mange måder at gå på museum på – måske har I lyst til at tegne, modellere eller løse gulvenes geometriske gåder.

I kan bruge vores gratis tegnematerialer eller købe en af vores aktivitetspakker. Vi har også jævnligt tegneworkshops, modelleringsworkshops og fortællearrangementer for børn og voksne.

Aktivitetspakker

Skattejagt

Tag børnene med på museet, og gå på opdagelse i Thorvaldsens kunst. Prøv vores skattejagt og udforsk Thorvaldsens motiver. Se om du kan svare rigtigt, og få en præmie i butikken!

Henvend dig i butikken og få udleveret skattejagten - god fornøjelse!

Portrœtmodellering - to go

Thorvaldsen kom ind på kunstakademiet i en alder af kun 11 år, for at lære portrætkunst! I samarbejde med billedkunstner Louise Hindsgavl har vi udviklet et portrætmodelleringskit der giver børn og barnlige sjæle mulighed for at gøre Thorvaldsens kunsten efter.

Kittet med vejledning, redskaber og ler kan købes i museets butik og manualen kan hentes frit via link under Opdag museet.

Pris: 50 kr. pr. pose.
Kan købes i museets butik

Toppen Af Kroppen - to go

Toppen af Kroppen er en to-go-pose, der indeholder sjove materialer, så I hjemme kan komme i gang med at lave jeres egne skulpturhoveder – og udstille dem i en museumskulisse. 
Pris: 30 kr. pr. pose.
Købes i museets butik

Gulve og Geometri

Gulve og geometri handler om smuk matematik. Thorvaldsens Museum er udsmykket fra gulv til loft, og hvert rum byder på forskellige geometrisk gåder. 
Pris: 10 kr. pr. ark.
Købes i museets butik