da

MASTER CLASS OM TEGNING, PORTRÆTKUNST OG SELFIES 

15. OG 17. JULI

En fordybelsesdag for unge med billedkunstner Nadia Plesner

Når vi i dag tager vores telefon frem for at tage en selfie, leger vi med positioner, filtre og andre forskønnelseskneb for at nå frem til den perfekte selvfremstilling. Når billedhuggeren Bertel Thorvaldsen formgav portrætter i marmor, tilpassede han den almindelige menneskekrop til klassiske idealer. Forskellene er egentlig ikke så store, men det er tiden og tempoet.

I denne master class vil vi udforske lighederne mellem kropsidealerne i Thorvaldsens værker og den måde, folk portrætterer og redigerer sig selv på i fotos i dag. Vi starter med grundlæggende introduktion til portrætter, ansigtets anatomi og farvelægning. Og så tegner vi os frem til vores egen kreativt selviscenesatte selfietegning af en af museets skulpturer – lige til at poste.

Nadia Plesner er professionel billedkunstner og arbejder med tegning, maleri og skulptur. Hun udforsker de menneskelige bevægelser i forbrugersamfundet og har blandt andet lavet værkserier baseret på selfies fundet på sociale medier. 

Pris: Gratis for unge mellem 13 og 17 år.
Der betales et gebyr på 250,- for manglende fremmøde.

Book billetter her.

Tid og sted:

Du kan tilmelde dig enten d. 15. eller 17. juli. Begge dage kl. 10.30-14.30

Vi mødes i forhallen på Thorvaldsens Museum.