Undervisningstilbud til folkeskolen

Vi modtager mange grundskoleelever på Thorvaldsens Museum, og det er vi rigtigt glade for. Et besøg i vores smukke hus kan være en stor oplevelse for både skolens yngste og ældste elever. Her er listen over vores forskellige undervisningstilbud.

Når en klasse besøger museet, har I mulighed for at vælge mellem undervisningsforløb, hvor en af vores undervisere fører jer igennem et spændende program, eller I kan gøre brug af undervisningstilbud, hvor skolens lærere selv står for gennemførelsen. I er også velkomne til at besøge museet helt på egen hånd.

Uanset hvilken model I vælger, skal I kontakte os for at booke en tid for jeres besøg. Det anbefales at booke i god tid:
Vi kan kontaktes telefonisk onsdage kl. 10.30-12 på telefon 33 36 01 40 eller pr. e-mail til skoletjenesten@thorvaldsensmuseum.dk
E-mailhenvendelser bliver kun besvaret onsdage.