Bertel Thorvaldsen (1770-1844) tegnede gennem hele sit liv på mange slags papir: Rene, hvide ark, skitsebøger og farvet papir. Med bly, blæk, kul og kridt. Han genbrugte flittigt de samme ark, tegnede nye skitser i marginen af de gamle, og indimellem dukker hans streg op på gamle regninger, invitationer og billetter. Alt papir, der var indenfor rækkevidde, kunne bruges, når idéen til en skulptur her og nu skulle fastholdes.
I mange af sine tegninger viser Thorvaldsen naturligt nok en helt anden spontaneitet end i sine skulpturer. Man fornemmer de hurtige bevægelser, hvormed han har ført sit tegneredskab hen over papiret. Og tegningerne giver derfor et fascinerende indblik i billedhuggerens arbejde med at udvikle den rette form og komposition i skulpturerne. Tegningerne havde desuden den fordel, at de i modsætning til de tunge og skrøbelige skulpturer, let kunne sendes over store afstande. Det var praktisk, når kunderne skulle beslutte sig for, hvilken skulptur de ville bestille.
I de unge år på Kunstakademiet måtte Thorvaldsen kopiere sine læreres tegninger og tegne efter gipsafstøbninger. Efter ankomsten til Rom den 8. marts 1797, tegnede han efter model sammen med andre kunstnere, og han blev en flittig gæst i de romerske museer og kunstsamlinger, hvor han tog antikkens verden og værker til sig. Herefter er tegningerne hovedsageligt udkast til skulpturer, men der er også mange eksempler på frit fabulerende tegninger med muntre og erotiske motiver.
Udstillingen var tilrettelagt af museumsinspektør Margrethe Floryan.
Ariadne med panter, 1817.
Diomedes bortfører Palladiet, ca. 1804.
Mød os på
Facebook Instagram Trip Advisor