Bg_logo_top

MAGTENS PRIS

Napoleon, Alexander den Store og Thorvaldsen

Fra 22. marts 2012 til 20. januar 2013

Storpolitik og propagandakunst var i centrum, da Thorvaldsens Museum slog dørene op for udstillingen MAGTENS PRIS. Napoleon, Alexander den Store og Thorvaldsen.

På blot 3 måneder i 1812, udførte Bertel Thorvaldsen en 35 meter lang og 1 meter høj relieffrise til pavepaladset Palazzo del Quirinale i Rom i anledning af kejser Napoleons planlagte besøg i byen. Aftalen med Thorvaldsen blev indgået i marts 1812, og 200-året for frisen markeres med en udstilling på Thorvaldsens Museum, der stiller skarpt på storpolitik i både oldtiden og det tidlige 1800-tal, samt leverer nøglen til forståelsen af scenerne i et af Thorvaldsens absolutte hovedværker: frisen til Napoleons hyldest med motivet Alexander den Stores indtog i Babylon. Motivet var valgt som en antik parallel til Napoleons indtog i Rom.

Kunst i propagandamæssigt øjemed

Napoleon havde i 1804 udnævnt sig selv til kejser af Frankrig, og året efter udnævnte han sig til konge af Italien. I 1811 gik kejserfamilien i gang med at planlægge et besøg i Rom, kejserdømmets anden hovedstad næst efter Paris. I den anledning fik Thorvaldsen sin første opgave for Napoleon-dynastiet: en frise til det palads i Rom, hvor den unge kejserfamilie skulle residere. Napoleons valg af Alexander den Store som frisens hovedperson, signalerede en helt utvetydig markering af Napoleons egne forestillinger om sin verdens- og magtpolitiske rolle. Og Thorvaldsens Alexanderfrise indskriver sig med fuld styrke i Napoleons flittige brug af kunsten i politisk og propagandamæssigt øjemed. Store, franske malere som Jacques-Louis David (1748-1825) og Dominique Ingrés (1780-1867), var blandt de foretrukne fortolkere af Napoleons fysiognomi.

Thorvaldsen og Napoleon

Thorvaldsen medbragte fra København et radikalt sindelag, bl.a. formidlet af hans mentor på Kunstakademiet, maleren N. A. Abildgaard. Og i Rom er der flere vidnesbyrd om, at han tog del i de begejstrede – og revolutionære – tanker om en ny tid for menneskeheden her i årene kort efter den store franske revolution. Og Napoleon blev til at begynde med over hele Europa betragtet som forløseren af den nye tids frie og lige menneske. Men da Napoleon mere og mere udviklede sig til despot, kølnedes begejstringen hos mange. Der er dog ingen kilder til Thorvaldsens personlige opfattelse af Napoleon i 1812. Hans kunst vidner om, at han – som talrige andre kunstnere før og siden – arbejdede med de motiver, der var efterspurgte. Thorvaldsens kunst udtrykte de ideologier og værdier, som hans bredt sammensatte kundekreds repræsenterede. Napoleon foretog aldrig den planlagte rejse i 1812 til Rom, og fik derfor aldrig selv set Thorvaldsens frise. Storpolitikken og Napoleons magtbegær kom i vejen for Rom-rejsen. Hans imperium brød sammen, og han blev i 1814 tvunget til at abdicere.

Alexander-frisen cementerede imidlertid Thorvaldsens position som en af Europas førende kunstnere, og nyheden om hans nye mesterværk nåede også København. I 1818 modtog Thorvaldsen bestilling på en marmorudgave af frisen til Christiansborg Slot, der var under opførelse med C.F. Hansen som arkitekt. Frisen findes i fuld størrelse både som originalmodel og som kopi i gips på Thorvaldsens Museum, og en formindsket udgave af frisen i marmor findes også på museet.

Om udstillingen

Med bl.a. værker af Thorvaldsen, grafiske tryk og malerier fra 1800-tallets Rom og Frankrig samt med Napoleons dødsmaske i gips, gav udstillingen MAGTENS PRIS publikum rig mulighed for at gå på opdagelse i Napoleons, Alexander den Stores og Thorvaldsens univers.

Udstillingen var tilrettelagt af museumsinspektør Margrethe Floryan.

Napoleon Bonaparte Bertel Thorvaldsen: Napoleon Bonaparte,
ca 1830.

Napoleon Bonaparte Jean-Pierre-Marie Jazet: Napoleons død på St. Helena, ca 1843.

Napoleon Bonaparte
Thorvaldsens skitse til Alexanderfrisen.

Napoleon Bonaparte Thorvaldsens Alexanderfrise.
Foto: Pernille Klemp.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor