Bg_logo_top

Hjemme – Ude – Hjem

7.-10. klasse

B199 Blunck
Ditlev Blunck: Danske kunstnere i osteriet La Gensola i Rom, 1837.

Hjem – ude – hjem. Dansk guldalder i et internationalt perspektiv

Mange af de danske guldaldermalere søgte ud i verden for derefter at vende hjem til Danmark igen. Her skabte de billeder af det ”hjemme”, som vi kender dem for i dag. Den store verden inspirerede nogle kunstnere, men skræmte andre. I forløbet skal vi se eksempler på begge dele.

Rom var det foretrukne rejsemål for kunstnerne, og et besøg hos billedhuggeren Thorvaldsen var bestemt et must. Selv om Thorvaldsens egen kunst ikke kaldes for guldalderkunst, opbyggede han en stor samling af det, vi i dag kender som guldaldermaleri. Det er netop denne samling, forløbet tager udgangspunkt i.

Vi skal tale om forholdet mellem det nationale og det internationale og om den verden, der omgav guldalderkunstnerne, og som i den grad prægede deres kunst. Vi skal finde ud af, om mødet med en fremmed verden kan give en ny forståelse af det velkendte og det nære, og om guldalderen stadig i dag giver os et billede af, hvordan Danmark (bør) ser ud – nu, i dag. Der perspektiveres til den romantiske litteratur og til vores egen samtid, hvor spørgsmål omkring ”Dem og os – dengang og i dag” og ”Øjebliksbilleder – maleri vs. Ipad” vil blive diskuteret. Til sidst i forløbet skal eleverne – inspireret af guldalderens kunst og digtning – sætte ord på deres Danmark.

Forløbet sigter mod at give eleverne periodeforståelse, analyseredskaber og en oplevelse af at kunne perspektivere egne forestillinger og værdier i forhold til guldalderkunsten.

Varighed:

75 min.

Maks. antal deltagere:

Én klasse

Vejledning samt bestilling gratis forløb:

Tirsdag-fredag kl. 11 – 13 på telefon 33 36 01 40 eller pr. e-mail til Skoletjenesten
E-mails vil blive besvaret i bookingtiden.

Husk at skrive følgende oplysninger i din mail til os:

∙ Det ønskede forløb
∙ Ønskede datoer/tidspunkter
∙ Antal elever og klassetrin
∙ Kontaktperson
∙ Skolens navn og adresse
∙ Telefonnummer og e-mail

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor