Bg_logo_top

Tilbage til Samlingerne

Miniatureportræt af Domitia Longina (?). Romersk

Miniatureportræt af Domitia Longina (?).
Romersk, 90-120
Hals restaureret i gips

Fajance (?), gips (restaurering). 5,6 cm
Inventarnummer: H1445

Stort foto

Kvindeportrættet er udført i fajance, som er en særlig form for lertøjsvare. Fajance blev anvendt til kongelige portrætter fra hellenistisk tid og ind i den romerske periode. Portrættet har en kompliceret frisure, som består af tre elementer: et hårbånd på tværs af panden, herover en høj toupé bestående af tre rækker af lokker, mens der i nakken er flere tynde fletninger arrangeret i en knold. Denne frisure var populær i anden halvdel af 1. århundrede e.Kr., hvilket er medvirkende til at datere hovedet. Hovedet forestiller således en kvinde tilhørende eliten fra denne periode, muligvis Domitia Longina, hustru til kejser Domitian (81–96 e.Kr.). Miniatureportrætter i kostbare materialer blev hovedsageligt anvendt i privat sammenhæng. Her stod de typisk på husaltrene, men kunne også finde anvendelse andetsteds i huset, eksempelvis i det romerske hus formelle spisestue, triklieniet.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor