Spring navigation over
Christen Henriksen Pram, E2299
  • Datering

    Senest 19. september 1824
  • Værktype / Genstandstype

    Grafik > Kobberstik

Forklaring

  • Andreas Flint (1767-1824) er især kendt for sine mange portrætminiaturer udført som grafik. Heriblandt findes portrættet af forfatteren og embedsmanden Christen Henriksen Pram, der levede fra 1756-1821. Til grund for Flints portræt ligger et tegnet portræt af Pram udført af Bertel Thorvaldsen i 1795. Vi kender ca. 50 sådanne små, oftest ovale, portrætter udført af Thorvaldsen i hans ungdomsår i København, inden han rejste til Rom i efteråret 1796. Thorvaldsens portrætter forestiller enten personer i hans nære vennekreds eller personer i det københavnske kulturliv i 1790’erne, et liv som Thorvaldsen selv tog livligt del i. Christen Henriksen Pram var oprindelig født i Norge, men tilbragte hele sit ungdoms- og voksenliv i Danmark og ernærede sig dels ved stillinger i statsadministrationen dels ved at skrive digte og teaterstykker og afhandlinger om nationaløkonomiske og landbrugsmæssige forhold. Hans mest berømte dramatiske værk er det store digt Stærkodder fra 1785 skrevet med udgangspunkt i Saxo’s beskrivelse af Danernes bedrifter fra middelalderen. Man må formode, at det er Flint, der har anmodet Thorvaldsen om et tegnet portræt af Pram, som Flint så kunne bruge som forlæg for sit kobberstukne portræt.

Mål

  • Højde (papirmål) 125 mm
  • Bredde (papirmål) 95 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    Thorvaldsen del. / A. Flint fe / C. Pram