Spring navigation over
Thomas Hope træder ind i Thorvaldsens atelier for at købe Jason med det gyldne skind, E2250

Forklaring

  • Det tager sig ud som var det en øjebliksskildring. Men i 1872, da Thorvald Jensen udførte dette litografi, var der gået næsten 70 år siden den britiske bankmand og kunstsamler Thomas Hope (1769-1831) var trådt ind i Thorvaldsens atelier i Rom. Hope blev begejstret ved synet af gipsmodellen til Jason med det gyldne skind i værkstedet (inv.nr. A52). Det var i absolut sidste øjeblik at en køber dukkede op. Og i bagklogskabens klare lys, har Jensen tilladt sig at give Thorvaldsen en både trist og betænkelig attitude. Dengang i 1803 følte Thorvaldsen sig tvunget til at forlade Rom mod sin vilje, fordi hans stipendium fra København var løbet ud. Med Hopes entré var lykken derimod gjort! I hvert tilfælde for Thorvaldsen. Kontrakten blev skrevet i marts 1803 og betalingen blev løbende modtaget. Hope derimod, måtte sende adskillige rykkere til Thorvaldsen, inden han 25 år efter bestillingen modtog Jason med det gyldne skind hugget i marmor efter Thorvaldsens gipsmodel.

Mål

  • Højde (pladerand) 400 mm
  • Højde (papirmål) 500 mm
  • Bredde (pladerand) 295 mm
  • Bredde (papirmål) 365 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    THORVALD JENSEN LITH 1872 / EM BÆRENTZEN & CO LITH INST / THORVALDSEN I ROM