Ceres repræsenterede opdagelsen af kornet og overgangen fra jagt til landbrug i den menneskelige civilisation. Det skrev den græske digter Ovid (43 f.Kr.-18 e.Kr.) i Metamorfoser. Ceres er afgrødernes gudinde i den romerske mytologi. På kobberstikket holder hun i overensstemmelse hermed et kornsegl i den ene hånd, og hendes hoved krones af kornaks. I den anden hånd, holder Ceres derimod en fakkel. Den tændte hun i den glødende vulkan Etna, for at lyse med den under sin stadige søgen efter datteren Proserpina, som var blevet bortført til underverdenen af Pluto på Sicilien. Ceres søgte gentagne gange forgæves, for så at rejse til himmels. Til rejsen spændte hun to slanger for sin vogn. De ses også på kobberstikket. Ceres blev identificeret med den græske gudinde Demeter. Det græske ”meter” er et ord for moder, og Ceres blev kaldt Ceres Mater. Identifikationen styrkede den opfattelse at Ceres også kunne sættes i forbindelse med kvindelig frugtbarhed.
I Thorvaldsens kunst er der ingen spor af Ceres. Dog skildres Proserpinas bortførelse i en af hans tidlige tegninger (inv.nr. C484).
