Spring navigation over
Proserpina, E1872

Forklaring

  • Proserpina var datter af afgrødernes gudinde Ceres. Hun blev underverdenens dronning. Ivrigt plukkede og fyldte Proserpina alpevioler og snehvide liljer i sin kurv såvel som i sin bluse, da hun vandrede rundt på en frodig eng ved oldtidsbyen Enna, fortalte den græske digter Ovid (43 f.Kr.-18 e.Kr.) i Metamorfoser. Byen lå, hvor Castrogiovanni nu ligger, midt på Sicilien oppe på et plateau 900 m.o.h. Der fik Pluto øje på Proserpina. Han blev med ét ramt af Amors pil, og blev forelsket. Straks bortførte han hende til det rige, hvor han selv herskede. Underverdenens og de dødes rige. Der blev dog givet tilladelse til, at Proserpina hvert år fik lov til at komme op fra underverdenen i nogle måneder. Og i den tid blomstrede alting på jorden igen. I den mytologiske figur Proserpina, forenes underverdenen med det jordiske forår, hvor frøet spirede i jorden og alting voksede op og blomstrede. I den græske mytologi optræder Persephone som Proserpina optræder i den romerske.

Mål

  • Højde (pladerand) 210 mm
  • Skala / Format

    Højformat
  • Højde (papirmål) 230 mm
  • Bredde (pladerand) 110 mm
  • Skala / Format

    Højformat
  • Bredde (papirmål) 310 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    8 / SVM DEA TARTAREI CONIVX PROSERPINA REGIS