Saturn CC0
Giovanni Jacopo Caraglio
: Giovanni Jacopo Caralius, Gian Jacopo Caralius
: 1500-1505
: 1565
: italiensk

Saturn, 1526
Efter Rosso Fiorentinos tegning. Kobberstikket genudgivet af Carlo Losi 1771
Del af serie kobberstik, inv.nr. E1865 til E1885, som fremstiller græske og romerske guder

Kobberstik. 214 x 111 mm
Inventarnummer: E1865

Stort foto
Download

Kronos slugte sine børn, et efter et, for at forhindre at ét af dem skulle fratage ham verdensherredømmet. Kronos er i den græske mytologi den yngste søn af himlen, Uranus, og jorden, Gaia. Gaia fremsatte dog det for Kronos skræmmende profeti, at et af hans børn ville fratage ham magten. At sluge dem, var løsningen for Kronos. Alligevel lykkedes det en gang Gaia at narre Kronos. Da sønnen Zeus blev født, tog hun en sten og svøbte den i et klæde. Resultatet var at Kronos åd stenen i stedet for Zeus. Og dermed var vejen banet for at profetien kunne gå i opfyldelse! Zeus væltede Kronos’ regime og overtog selv verdensherredømmet.

Saturnus, skriver Giovanni Jacopo Caraglio på kobberstikket. Men barnet som bliver slugt viser, at Caroglio har arbejdet med en krydsning af den romerske gud Saturn og den græske gud Kronos. Kronos blev af romerne anset for at være et modstykke til deres Saturn. Men ikke at forglemme, er Saturn en tidlig romersk gud for landbrug. Og traditionelt afbildede romerne Saturn med et kornsegl. Caraglio har forholdt sig frit til denne tradition; han har genfortolket fortællingen for så vidt at han har erstattet kornseglet med en le. En rekvisit som typisk anvendes til figurative fremstillinger af døden.