I Luzern var der ikke økonomi til at betale Thorvaldsen for at hugge monumentet over de 800 schweiziske lejesoldater som var faldet ved Tuilerierne i Paris i 1792. Derimod ønskede man, at Thorvaldsen skulle modellere gipsmodellen til monumentet, hvorefter en anden kunstner skulle udføre selve udhugningen. En afstøbning af gipsmodellen findes i Thorvaldsens Museum (inv.nr. A119). Den begrænsede opgave til trods, engagerede Thorvaldsen sig i diskussionen om, hvilket materiale det kolossale monument skulle udføres i. Marmor og bronze var foreslået. Men Thorvaldsen var slet ikke i tvivl. Et monument i bronze, uanset om det blev støbt så stort som overhovedet muligt, ville tage sig ud som en lille mus. Og til sidst besluttede man at monumentet i stedet skulle hugges direkte i klippevæggen af sandsten.
Pankraz Eggenschwyler (1766-1821) påbegyndte arbejdet i Luzern den 19. august 1819. Ved et ulykkestilfælde styrtede han dog ned fra stilladset. Og de kvæstelser han pådrog sig var så svære, at han ikke kunne fortsætte. Det blev i stedet Lucas Ahorn (1789-1856) som forestod arbejdet, så monumentet kunne afsløres 10. August 1821. Det må være ham man ser kravle rundt i løvens manke på litografiet.
F. Hegi del. / imp. lith. C. Hegi / Ansicht der Werkstaette in dem Felsen, im welchem das / Denkmal der Schweizer-Garden vom 10 August 1792 / nach Thorwaldsen's Modell ausgeführt wird
