Historisk har kortproduktion ligget i grænselandet mellem kunst og videnskab. Tidligere blev mange kort malet i hånden med vandfarve. Og foruden sine forskellige nyttefunktioner havde kort også en dekorativ funktion. Et kort fra 1400-tallet i form af en kobberplade fandtes i hvad kobberstikkeren under gengivelsen af kortet har betegnet ”Musei Borgiani Velitris”. Det var et privat museum i Velletri syd for Rom, som indeholdt kardinal Stefano Borgias (1731-1804) imponerende samling. Efter Borgias død blev samlingen dog solgt af hans nevø Camillo Borgia (1773-1817) til Museo Archeologico Nazionale di Napoli. Kobberstikket er en gengivelse af det nævnte kort. Stednavne er angivet på kortet – ligesom på et moderne kort. Men illustrative små figurer, så som elefanter og rensdyr bidrager også til forståelsen.
Igennem 1700-tallet voksede en ny interesse for rationelle, målelige størrelser, som man kan kalde videnskabelig i vor moderne forstand. Kobberstikket må være udført på et tidspunkt da verdensbilledet havde ændret sig. Det har tilhørt Thorvaldsen. Men det er uvist, på hvilken måde han har haft interesse for kortet. Hvad vi kan konstatere er blot, at en af tidens betydeligste kartografer, den tyske naturvidenskabsmand Alexander von Humboldt (1769-1859) hørte til i Thorvaldsens bekendtskabskreds.
Apographon descriptionis Orbis terrea, figuris et narratiunculis distinctae, / Manu Germanica opere nigelliari discolori circa medium Saec. XV. tabulae aeneade Msei Borgiani Veletris consignatae /
