Bg_logo_top

Tilbage til Samlingerne

Lysets fødsel
Asmus Jacob Carstens[+]

Lysets fødsel, 1794

Sort kridt forhøjet med hvidt på brunligt papir. 485 x 425 mm
Inventarnummer: D814

Stort foto
Læs om værket i Arkivet

Asmus Jacob Carstens’ Lysets fødsel, kan opleves som billedet på den lykkelige familie: far, mor og barn – emblematisk, løsrevet fra omgivelser af enhver art. Omgivelsernes fravær har imidlertid en pointe. Undersøger man de kilder, som Carstens trækker på, viser det sig nemlig, at de går tilbage til en dunkel, fønikisk skabelsesberetning fra over 1200 år f. Kr. Scenen fastholder et tidligt kosmologisk stadium, hvor omgivelserne simpelthen ikke er skabt endnu. Det eneste eksisterende er den mandlige urkraft Ftas og den kvindelige tilstand Neitha (Natten). Hun har født deres barn, drengen Fanes (Lyset), der i tegningen – mellem sine forældre – triumferende holder en fakkel op over sit hoved, og af Ftas ånde er verdensægget med urkimen til alle skabninger blevet født. Efter udrugningen af dette æg, som lige netop ses i tegningen til venstre for Ftas, opstår himmel, hav og alt andet. Den lille kernefamilie er ligesom indkapslet i en kappeagtig skal, hvis flot svungne, eliptiske omrids også antyder noget ægformet. Der er altså tale om to ægformede kloder i vægtløs svæven. Kunsthistorisk peger kappen og Ftas’ muskuløse kropsbygning tilbage på Michelangelos fremstillinger af Gud på Det sixtinske Kapels loft. Og kvinden med barnet peger kunsthistorisk frem mod Thorvaldsens relief Dagen: Aurora med lysets genius fra 1815. Thorvaldsen var ligesom den spekulative, men karismatiske slesviger Carstens før ham elev af Abildgaard på Kunstakademiet i København, og i Rom indgik han med det samme efter sin ankomst i 1797 naturligt i kredsen omkring Carstens, der dog døde kun lidt over et år efter.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor