Det indre af San Paolo Fuori le Mura umiddelbart efter branden 1823 CC0
Antonio Aquaroni
: Antonio Acquaroni
: ca 1800
: 1874
: italiensk
Læs om kunstneren i Arkivet

Det indre af San Paolo Fuori le Mura umiddelbart efter branden 1823, 1823

Pen, pensel og blæk på papir. Påskrift med pen. 375 x 570 mm
Inventarnummer: D484

Stort foto
Download
Læs om værket i Arkivet

Den store kirke San Paolo fuori le Mura rejstes ifølge traditionen over apostlen Paulus’ grav og påbegyndtes omkring år 300 uden for Roms mure, som navnet antyder. Kirken betragtedes som en af de helt store attraktioner i Rom. Endvidere var basilikaen en af Romerkirkens vigtigste monumenter. Da en brand raserede basilikaen i 1823, anså man i Vatikanet katastrofen for så kolossal, at kardinal Consalvi holdt branden hemmelig for den allerede syge og dødsmærkede pave Pius VII, der nærede en særlig veneration for stedet. Talrige kunstnere benyttede lejligheden til at udføre adskillige værker med motiver fra brandtomten.