Spring navigation over
Udsigt over Lillebælt fra Hindsgavl på Fyn, B237

Forklaring

  • Malerierne Udsigt over Lillebælt fra Hindsgavl på Fyn og Udsigt over Lillebælt fra et højdedrag ved Middelfart er lige store og tænkt som pendanter. Begge henter de deres motiv fra den fynske herregård Hindsgavls jorder ikke langt fra Gamborg, Juels fødested. Og begge handler i en vis forstand om herskab og tjenestefolk. Det antages, at billederne bestiltes af Hindgavls ejer kammerherre, ritmester Christian Holger Adeler ca. 1799, men at Juel bare aldrig nåede at få dem malet færdig. Adeler hørte til de liberale godsejere, hvis bestræbelser førte til Stavnsbåndets ophævelse i 1788, og billederne kan ses som udtryk for udviklingen af forholdet mellem bønder og herremænd i slutningen af 1700-tallet. Udsigt over Lillebælt fra Hindsgavl på Fyn repræsenterer den gamle orden, hvor bonden skal revses for at makke ret og pladsen i solen er reserveret til herremanden og hans familie. Udsigt over Lillebælt fra et højdedrag ved Middelfart repræsenterer derimod den nye orden, hvor solen skinner ligeligt på bønder og herremænd. Det første billede er symmetrisk som enevældskongernes haver; naturen holdes på afstand af et sirligt stakit og folket er henvist til skyggen. Det andet er asymmetrisk; natur- og kulturlandskab smelter sammen og samfundsklasserne lever i harmoni med hinanden. Malerierne har altid været i kunstnerhænder. Kobberstikker G.L. Lahde købte dem på Juels dødsboauktion i 1803 og i 1843 solgte Lahdes datter dem til Thorvaldsen.

Motiv / Tema