Bg_logo_top

Tilbage til Samlingerne

En af satrappen Mazæus' sønner
Bertel Thorvaldsen[+]

En af satrappen Mazæus' sønner, 1829-1831
Del af Alexander den Stores indtog i Babylon (Alexanderfrisen), Christiansborg, fragmenter inv.nr. A831 til A850

Marmor. 7,8 x 6,7 cm
Inventarnummer: A839

Værker, der har forbindelse til dette værk: Thorvaldsen, Alexander den Stores indtog i Babylon (Alexanderfrisen), 1829-1831, Christiansborg Slot, København. Stærkt beskadiget ved slottets brand 1884, nu delvis genopsat

Stort foto

Hovedet er et fragment fra Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon (inv.nr. A503). Det forestiller en af den babylonske provinsguvernør Mazæus’ (inv.nr. A844) sønner (inv.nr. A835-A839). Hovederne fra frisen befandt sig oprindeligt i værelset ved siden af Riddersalen i Christiansborg Slot, indtil slottet brændte i 1884.

Efter at den første version af Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon var opsat i Palazzo del Quirinale i Rom i 1812, nåede rygtet om dens fortræffelighed København, hvor man i 1818 bestilte frisen i marmor hos Thorvaldsen. Slottet skulle tages i brug i forbindelse med de festligheder man afholdt, da prins Frederik (7.) viedes til Vilhelmine Marie 1. november 1828.

Slotsbygningskommissionen rykkede indtrængende Thorvaldsen forud for festlighederne. Men de kom til at vente flere år endnu. Først 16.april 1834 meddelte Thorvaldsen fra Rom at frisens sidste fem dele var færdig hugget.

Hovederne af Mazæus’ og hans sønner er fragmenter fra et parti af frisen, som blev så beskadiget ved slotsbranden i 1884, at det ikke kunne restaureres eller genopsættes i det nuværende Christiansborg Slot.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor