I 1817 havde Thorvaldsen pr. brev fået at vide, at den engelske digter Lord Byron (1788-1824) var i Rom en snes dage og under opholdet skulle have modelleret sit portræt. Tiden var altså knap, da digteren dukkede op i atelieret, og nemmere blev det ikke af, at Byron viste sig at være noget af en posør: Iflg. H.C. Andersen skal Thorvaldsen således have berettet, hvordan Byron pludselig satte et ulykkeligt ansigt op, da han skulle sidde model. Thorvaldsen bad ham om at lægge ansigtet i mere naturlige folder, men det syntes digteren ikke var passende. ”… så gjorde jeg ham, som jeg ville, og alle mennesker sagde, at det lignede”, mindedes Thorvaldsen med tilfredshed.
