Friedrich Schiller
Bertel Thorvaldsen
: Bertel (Albert, Alberto) Thorvaldsen
: 19.11.1770
: 24.03.1844
: dansk
Læs om kunstneren i Arkivet

Friedrich Schiller, 1835

Del af Schiller-monumentet

Afstøbning. Gips. 83,5 cm
Inventarnummer: A138

Værker, der har forbindelse til dette værk: Thorvaldsen, Monument over Friedrich Schiller, 1839, bronze, Schillerplatz, Stuttgart

Stort foto
Læs om værket i Arkivet

En kreds af borgere i Stuttgart, der var tæt på den by, hvor den tyske digter Friedrich von Schiller (1759-1805) blev født, bestilte hos Thorvaldsen i Rom en statue af digteren. Statuen skulle være en hyldest til én af Tysklands største digtere. Skulpturen blev færdig i 1836 og den står stadig på sin oprindelige plads i Stuttgart. I skitsen, der kun måler 83,5 cm, har Thorvaldsen lagt fast, hvordan Schiller skulle fremstilles roligt, værdigt og eftertænksomt med laurbærkrandsen på hovedet. Den færdige statue, der måler knap 4 meter i højden, blev modelleret af Thorvaldsens elev, Wilhelm Matthiä, og derefter støbt i bronze.