Bg_logo_top

Billedhuggerens skatkammer

Ppressemeddelelse 10. april 2008

Billedhuggerens skatkammer

Bertel Thorvaldsens afstøbningssamling under lup. Et nyt forskningsprojekt på Thorvaldsens Museum.

Thorvaldsen var livet igennem en passioneret samler. Hans private afstøbningssamling i Rom var kendt vidt omkring, og afstøbningerne var en stor inspirationskilde for hans egen kunst. Samlingen er enestående blandt alle kendte kunstnersamlinger, fordi den er intakt, og fordi den udelukkende er skabt til kunstnerens eget brug. Samlingen er dog aldrig blevet undersøgt videnskabeligt eller publiceret. Men det er netop, hvad Thorvaldsens Museums nye forskningsprojekt har til hensigt. Undersøgelsen varetages af dr.phil. Jan Zahle og er muliggjort af en stor bevilling fra Velux Fonden.

Det er velkendt, at Thorvaldsen brugte sine afstøbninger efter antikken som inspiration, når han skulle skabe sine egne værker. Og han var en samler med sublim sans for kvalitet og havde en position i Rom, som gjorde det muligt at skabe en enestående samling. Ligesom med Thorvaldsens originale antikker, mangler museet en detaljeret viden om, hvorfra Thorvaldsen fik sine afstøbninger, og i nogle tilfælde hvilke originaler de er kopieret fra. Projektet skal også belyse, hvordan Thorvaldsen udvalgte dem, om der var perioder i løbet af hans lange ophold i Rom, hvor han særligt ivrigt erhvervede dem, og hvordan han helt konkret brugte dem.

En samling af unik kvalitet

Da Thorvaldsen vendte tilbage til København i 1838, fulgte de mere end 350 afstøbninger med, og de har siden museets åbning i 1848 befundet sig på museet, men kun været udstillet for offentligheden i korte perioder. En del af dem er støbt efter berømte antikke ægyptiske, græske og romerske værker, der befandt sig i store private og offentlige samlinger, som Vatikanet og Kapitol Museet i Rom og Uffizierne i Firenze. Men det var langt fra altid hele statuer, der fangede billedhuggerens interesse. Typisk for en billedkunstners samling er der mange skulpturfragmenter, bl.a. af hænder og fødder, som var vigtige for Thorvaldsen til forståelsen af det antikke formsprog, og som ofte blev brugt som forlæg for hans egen kunst. Thorvaldsens store portrætvirksomhed er bl.a. blevet til på baggrund af hans mere end 100 afstøbninger af buster og portrætter.

Et meget spændende aspekt ved Thorvaldsens afstøbningssamling er, at flere er afstøbt efter værker, som i dag er gået tabt eller som i dag er beskadigede. I andre tilfælde er Thorvaldsens afstøbninger af langt bedre kvalitet end de afstøbninger, der er til at skaffe i dag. Det gælder f.eks. hans afstøbning af den berømte Belvedere Torso (i Vatikanmuseet), som regnes for én af de fineste afstøbninger efter originalen.

Internationalt fokus på afstøbningssamlinger

Netop i disse år er der i hele Europa et stærkt fokus på de afstøbningssamlinger, der stadig eksisterer. Men for blot 30 år siden blev de gamle afstøbninger rundt omkring på Europas museer og kunstakademier ofte stærkt misrøgtet. Hvem husker ikke, hvordan Den Kgl. Afstøbningssamling på Statens Museum for Kunst blev gemt af vejen i en lade i Ledøje og først reddet mange år senere med opstillingen i Vestindisk Pakhus. Thorvaldsens afstøbningssamling stod i hele denne gips-fjendske periode trygt i sit magasin og er bevaret intakt til i dag.

Om dr.phil. Jan Zahle

Dr.phil. Jan Zahle er tidligere leder af Den Kgl. Afstøbningssamling og forestod systematiseringen og opstillingen af den store samling i Vestindisk Pakhus. I 2004 var han medarbejder ved Kunstakademiets jubilæumsudstilling og bog “Spejlinger i Gips”, hvor måden hvorpå akademiets afstøbninger var opstillet i 1820 blev genskabt. Jan Zahle arbejder på et værk om brugen af afstøbninger i Danmark fra 1500-tallet til i dag. Her spiller Thorvaldsens afstøbninger en vigtig rolle som eksempel på deres betydning for en kunstner. For bevillingen fra Velux Fonden skal Jan Zahle også arbejde med billedhuggeren Hermann Ernst Freunds inspiration fra antikken. I modsætning til Thorvaldsen er Freund dybt inspireret af helt nyfundne, klassisk græske skulpturer og ornamenter, som han ligefrem kopierer i sine stilrene gravsteler fra 1832 til sin død i 1840.

For yderligere oplysninger kontakt venligst dr.phil. Jan Zahle, museumsdirektør Stig Miss eller undertegnede på tlf. 33 32 15 32.

Med venlig hilsen
Bettina Weiland
Informationsmedarbejder
Thorvaldsens Museum
E-mail

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor