Bg_logo_top

Gratis sommeraktiviteter for børn

Pressemeddelelse 18. juni 2012

Alle tirsdage i sommerferien er der gratis ferieaktiviteter for børn på Thorvaldsens Museum. Og så spiller Barkentins Teater børneteater på museet torsdag d. 5. juli.

Familiefortællinger

Den antikke verden var fuld af fantastiske fortællinger om guder og heltes farefulde eventyr på det høje bjerg Olympen og på jorden. Kom og hør én af de klassiske myter museet gemmer på, når vores fortæller giver guder og helte nyt liv.
Hvornår: Tirsdag d. 3., 10., 24. og 31. juli kl. 11-12.
For hvem: For børn i alderen 7-12 år og deres voksne.
Pris: Gratis for børn, voksne 40 kr. i entré.
Tilmelding: Bindende tilmelding på tlf. 33 32 15 32 eller mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk

Tegneworkshop

Under vejledning af vores tegneundervisere får I undervisning i tegneteknik, som på Thorvaldsens tid. Thorvaldsen var selv kun 11 år gammel, da han startede på Kunstakademiet i København, hvor det første, man skulle lære, var at tegne.
Hvornår: Tirsdag d. 17. juli og tirsdag d. 7. august kl. 11-13.
For hvem: For børn i alderen 8-13 år.
Pris: Gratis.
Tilmelding: Bindende tilmelding på tlf. 33 32 15 32 eller mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk

Barkentins Teater spiller teater for de 5-8-årige torsdag d. 5. juli kl. 14.00. Gratis for både børn og deres voksne.

Forestillingen ”Nielsen & Fisk” er en eventyrlig forestilling, hvor et drama udspilles af dagligdags ting i nye roller. En støvsuger bliver til en farlig drage, en standerlampe til solen og en opvaskebørste til kone. En drabelig historie, der ender godt ved hjælp af netop dagligdags ting.

På opdagelse i museet på egen hånd

I museets butik kan man købe en oplevelsespakke til Antiksamlingen til 49 kr., tegneark om skulptur eller om de geometriske mønstre i gulvene til 5 kr. og vores nye Toppen af Kroppen-take away-poser til 20 kr. med sjove materialer, så I hjemme kan komme i gang med at lave jeres egne skulpturhoveder.

For yderligere information kontakt Line Esbjørn (leder af museets skoletjeneste) eller undertegnede på tlf. 33321532.

Med venlig hilsen
Kommunikationschef Bettina Weiland
E-mail: bettina.weiland@thorvaldsensmuseum.dk

Download pressefotos:

Foto: Iben Mondrup Salto
Foto: Iben Mondrup Salto.
Download foto.

Foto: Iben Mondrup Salto
Foto: Iben Mondrup Salto.
Download foto.

Pressefotos er til fri redaktionel brug i forbindelse med omtale af vinterferiearrangementerne. Pressefotos skal akkrediteres Thorvaldsens Museum, hvor ikke andet er angivet.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor