Bg_logo_top

6 museer 60 kr.

Pressemeddelelse 6. januar 2011

I januar tilbyder Slotsholmens museer en fællesbillet, der giver adgang til 6 store kulturseværdigheder for bare 60 kr.

Øen Slotsholmen i Københavns hjerte er ikke bare magtens centrum men også en oase af enestående kulturtilbud. Intet andet sted i landet ligger museerne så tæt og byder på alt fra teater til jødisk kultur, fra ruiner til ny arkitektur, fra kunst til kanoner.

Brug en dag, en weekend eller måske en hel måned og gå på opdagelse i Slotsholmens mange kulturtilbud.

Én fælles billet til seks oplevelser for kun 60 kr.:

• Dansk Jødisk Museum
• Det Kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant
• Ruinerne af Absalons borg og Københavns Slot
• Teatermuseet i Hofteatret
• Thorvaldsens Museum
• Tøjhusmuseet

Fællesbilletten er gyldig til ét besøg på hvert museum i hele januar 2011.
Billetten giver desuden 50 % rabat på billetprisen i De Kongelige
Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot.

Bemærk at børn har gratis adgang på næsten alle museerne.

Yderligere information kontakt

Bettina Weiland, Thorvaldsens Museum, tlf. 33 32 15 32,
e-mail: bettina.weiland@thorvaldsensmuseum.dk

Download pressefoto

Pressefoto Slotsholmen
Download foto.

Pressefotoet er til fri redaktionel brug i forbindelse med omtale af Slotsholmens museer. Pressefotos skal akkrediteres Thorvaldsens Museum, hvor ikke andet er angivet.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor