Pressemeddelelse 4. februar 2010
Den antikke verden var fuld af fantastiske fortællinger om guder og heltes farefulde eventyr på det høje bjerg Olympen og på jorden. Kom og hør en af de klassiske fortællinger museet gemmer på, når vores fortæller giver guder og helte nyt liv.
For hvem: Børn i alderen 7 til 12 år og deres voksne.
Hvornår: Tirsdag d. 16. feb. kl. 11-12.
Gratis for børn, voksne 20 kr.
Bindende tilmelding på tlf: 33 32 15 32 eller e-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk. Husk at melde afbud i god tid, så en anden kan få jeres plads.
Thorvaldsens Museum tilbyder klassisk tegning for børn og deres voksne. Her formidler vi det glade budskab: alle kan tegne! Så børn, tag jeres voksne med på museum i vinterferien, for nu skal der tegnes!
For hvem: Børn i alderen 8 til 13 år og deres voksne.
Hvornår: Onsdag d. 17. feb. og torsdag d. 18. feb. kl. 11-13.
Gratis for børn, voksne 20 kr.
Bindende tilmelding på tlf: 33 32 15 32 eller e-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk. Husk at melde afbud i god tid, så en anden kan få jeres plads.
I museets butik kan man købe en oplevelsespakke til 49 kr. I pakken er der alt, hvad man behøver for at gå på opdagelse og på eventyr i Bertel Thorvaldsens antiksamling. Man kan også købe tegneark om skulptur eller om de geometriske mønstre i gulvene til 5 kr.
Lær at tegne på Thorvaldsens Museum.
Foto: Helle Nanny Brendstrup
Hent foto
Kom og hør fortællinger for børn.
Hent foto