Pressemeddelelse 28. september 2009
Den 1. oktober fejres arkitekturen verden over. Også i Danmark står der arkitektur på menuen, når Akademisk Arkitektforening samler en række spændende arrangementer til den landsdækkende begivenhed.
På Thorvaldsens Museum sætter vi med en særomvisning kl. 15 fokus på museets enestående arkitektur. Arrangementet er gratis, når entréen på 20 kr. er betalt. Tilmelding på tlf. 33321532.
Thorvaldsens Museum åbnede i 1848, og overalt i museet har arkitekten M.G. Bindesbøll bestræbt sig på at skabe variation. Gulvenes mosaikker skifter fra rum til rum. Væggenes farver skifter indenfor en farveskala af grønne, røde og gule nuancer. Alle museets lofter er udsmykket forskelligt, inspireret af datidens udgravninger i Rom, Pompeji og Herculanum. Bindesbøll gav museet en gul farve, og dermed skilte museet sig markant ud fra de farveløse bygninger, der ellers fandtes i guldalderens København. På facaderne blev udført en mægtig billedfrise, der beskriver
Thorvaldsens hjemkomst fra Rom til København.
Læs mere om alle arrangementerne på www.arkitekturensdag.dk
For yderligere information kontakt undertegnede på tlf. 33321532.
Med venlig hilsen
Bettina Weiland
Informationsmedarbejder
Thorvaldsens Museum
E-mail
Thorvaldsens Museum. Foto: Ole Woldbye.
Download foto.
Pressefotos er til fri redaktionel brug i forbindelse med omtale af arrangementet. Pressefotos skal akkrediteres Thorvaldsens Museum, hvor ikke andet er angivet.
Mød os på
Facebook Instagram Trip Advisor