Bg_logo_top

Tegneworkshop for familier

Den sidste lørdag i hver måned tilbyder vi familie-tegneworkshops, hvor I kommer til at eksperimentere med forskellige tegneteknikker, fra de klassiske til dem der ligger langt, langt derfra. Alle kan være med – og man kan deltage flere gange, da forløbene varierer.

Tegneskole2

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor
Luk

Bertel Thorvaldsen

Bertel Thorvaldsens skulpturer kan alle ses på Thorvaldsens Museum enten i marmor eller som originalmodeller og skitsemodeller i gips.

I de mange år, Thorvaldsen boede i Rom, fik han mange store og betydningsfulde opgaver fra kunder over hele Europa. Han modtog bestillinger både fra fyrster og fra adelige, fra købmænd og fra kirken. I 1838 vendte han tilbage til Danmark, hvor han døde den 24. marts 1844.

Det store antal skulpturer, som Thorvaldsen udførte, kunne kun lade sig gøre ved en arbejdsproces, hvori adskillige medarbejdere deltog. Thorvaldsen havde op til 5 atelierer og 40 medarbejdere, da han var mest produktiv.

Thorvaldsen er begravet i museets gård.

Thorvaldsen

Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er en af Danmarks bedst kendte kunstnere. Han blev født i fattige kår i København, men størstedelen af sit liv – over 40 år – boede og arbejdede han i Rom, hvor han blev én af de vigtigste europæiske repræsentanter for den nyklassicistiske billedhuggerkunst.
Læs mere om Thorvaldsen her.