Billedhuggeren Bertel Thorvaldsens breve bliver løbende offentliggjort i et stort og videnskabeligt kommenteret digitalt arkiv på nettet.
På Thorvaldsens Museum findes mere end 4500 dokumenter og breve fra, til og om Thorvaldsen. I brevene møder man Thorvaldsens familie, venner, europæiske fyrster, adelsmænd, kunstnere og kunder, som havde tilknytning til datidens bedst kendte dansker.
Brevarkivet er hovedkilden til vores viden om Thorvaldsens liv og værk. Og nu kan alle Thorvaldsen-interesserede på nettet komme helt tæt på billedhuggeren og læse hans dagbogsnotater, korrespondance med kunstnerkolleger og kærestebreve.
Søg i Brevarkivet her.
Thorvaldsens brevarkiv er en uvurderlig kilde til viden om både dagligdagen og kunsten i den verdensberømte billedhuggers liv. Her kan man læse alt fra kærlighedsbreve, dagbogsnotater og forretningsbreve til hyldestdigte.