Bg_logo_top
01.01.2014

Fokusudstilling: I Osiris’ Rige. Forestillinger om Døden i Oldtidens Ægypten

Et udvalg af genstande fra Thorvaldsens samling af ægyptiske antikviteter vises i en lille temaudstilling i museets antiksamling.

H36_osiris

Statuette af Osiris. Romersk, 100-tallet.

I mange kulturer – fortidige såvel som nutidige – opfattes tiden omkring et dødsfald som en farefuld tid. Døden og rejsen til efterlivet ses ofte som den mest farefulde overgang noget menneske kommer på, men også de efterladte og de, som er i nær kontakt med det afdøde legeme, kan være i fare. Derfor har de fleste religioner igennem historien udviklet klare religiøse retningslinjer og regler i form af ritualer, som skulle sikre, at både den afdøde og de efterladte kom sikkert gennem denne farefulde tid, og at den afdøde kunne sikres et lykkeligt efterliv.

Dette var også i høj grad gældende i oldtidens Ægypten, hvor gravlæggelser og gravskikke var forbundet med indviklede ritualer og skikke. Gennem et udvalg af genstande fra Thorvaldsens samling af ægyptiske antikviteter beretter den lille udstilling I Osiris’ Rige om, hvilke forestillinger oldtidens ægyptere gjorde sig om døden og overgangen til Dødsriget.

Udstillingen vises i de fem vinduesmontrer i antiksamlingen på museets førstesal i perioden 22. januar 2013 til foråret 2014.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor