
Tlf: 33 66 33 66 Telefontid: 08.00 – 18.00
E-mail: borgerservice@kk.dk
Personlig henvendelse mandag – fredag: 10.00-16.00
Borgerservice Indre by
Nyropsgade 1
1602 København V
“Hvis et ægteskab indgået på Thorvaldsens Museum er lige så langtidsholdbart som museet selv, er det værd at overveje at give sit ja til hinanden her. Thorvaldsens Museum – Danmarks første museumsbygning – åbnede i september 1848. Thorvaldsen selv giftede sig aldrig – han syntes nok, at han havde alt for travlt med at skabe sin kunst og lede de travle værksteder i Rom.
Men lørdag d. 26. maj vil den bryllupshandling, der normalt ligger på Københavns Rådhus, kunne finde sted på museets forplads eller i museet. Alle publikumsundersøgelser i de seneste år peger på, at et museumsbesøg i høj grad er en social begivenhed, hvori der indgår møde med venner, fælles oplevelser foran billedkunsten, mulighed for udveksling af tanker i et inspirerende miljø og for nogen: Møder med kæresten.
Brygger Carl Jacobsen besøgte Thorvaldsens Museum i alt 12 gange i 1860, og mon ikke stævnemøder var en væsentlig begrundelse for besøgene? Mange har gennem årene ønsket at blive gift netop på Thorvaldsens Museum i de utroligt smukke og inspirerende omgivelser, og giftefogeden har flere gange måttet udøve sit hverv på museet. Nu bliver der lejlighed til, at flere får denne enestående mulighed."
Alle brudepar er mere end velkomne til at blive fotograferet inde på museet og i gården, men det skal være uden stativ og lysudstyr.
Det er desværre ikke muligt at drikke champagne eller nogen anden form for drikkelse på museet. Dette skal derfor foregå udenfor på pladsen.
Mød os på
Facebook Instagram Trip Advisor