Hvorfor er gipsskulpturerne snavsede?

Når du bevæger dig rundt på museet, vil du måske undre dig over, hvorfor nogle af skulpturerne er så snavsede. Her kommer forklaringen.

Ler, gips og marmor – billedhuggerens arbejdsproces

En stor del af Thorvaldsens værker på museet er udført i gips. Det er de små udkast til påtænkte værker, der er udstillet i museets underetage. Og det er originalmodellerne til skulpturer udført i marmor og bronze, der er udstillet i stuen og på 1. sal.

Både de små udkast og originalmodellerne var oprindeligt udført af Thorvaldsen og hans medarbejdere i ler. Når leret tørrede, ændrede det form og sprak. Det var derfor nødvendigt for Thorvaldsen, endnu mens leret var fugtigt, at omsætte figurerne til gips, som er et mere stabilt materiale. Disse gipsskulpturer er således de originale skitser og modeller for Thorvaldsens skulpturer i marmor eller bronze og findes kun i dette ene eksemplar, mens marmorskulpturerne ofte blev hugget i flere eksemplarer.

Tidens tand har sat sine spor

Thorvaldsen opbevarede alle sine originalmodeller i sine atelierer i Rom, og lige siden har luftens snavs og røgen fra kakkelovnene i hans atelier og på museet lagt sig på den oprindelige hvide gips. Smudset er trængt dybt ind i den porøse overflade, og visse skulpturer er derfor temmelig snavsede.

En rensning kan i dag lade sig gøre ad kemisk vej eller ved laserlys. Oftest vil museet dog kun rense skulpturerne i meget begrænset omfang, fordi der ved rensning er risiko for en beskadigelse af skulpturernes overflader. Desuden kan målemærker m.v. fra Thorvaldsens samtid forsvinde.