
Som arrangør får I mulighed for at tilbyde Jeres medarbejdere og kunder en ekstraordinær oplevelse i en af landets smukkeste bygninger i hjertet af København. Thorvaldsens Museum er kendt for sin enestående arkitektur og ikke mindst Danmarks internationalt bedst kendte kunstner, Bertel Thorvaldsen (1770-1844) og hans skulpturer. Disse rammer sætter et originalt præg på Jeres arrangementer, hvad enten der er tale om middagsselskaber eller receptioner.
Museets lokaler udlejes kun uden for den normale åbningstid og kun til middage og receptioner for virksomheder og organisationer – ikke til private arrangementer. Besigtigelse af lokalerne kan ske ved henvendelse til informationsmedarbejder Bettina Weiland, der ligeledes besvarer spørgsmål af praktisk karakter. Ring på tlf. 33321532 eller mail for et specifikt tilbud.
Indled jeres middagsarrangement med velkomstdrinks i tværkorridoren på 1. sal, efterfulgt af en omvisning eller en kort introduktion til museet. Dernæst middag i forhallen. Hvis vejret tillader det, er det muligt at nyde velkomstdrinken i museets gård.
Minimumpris 27.500 kr.
Maks. antal personer gallamiddag: 150
Maks. antal personer reception: 225
De anførte priser er momsfrie og dækker kun vagtpersonale og leje af lokaler.
Lokalerne udlejes
tirsdag-søndag
i tidsrummet kl. 17-24
og mandag i tidsrummet kl. 10-24.
Ved udlejning på lørdage og søndage pålægges et ekstragebyr på 4.000 kr.
Vi anbefaler gerne restauratører, som vi tidligere har benyttet med succes, og som har erfaring med at færdes i huset.
Find yderligere inspiration på portalen BrugKulturen.dk. Her tilbyder museer, teatre og andre kulturinstitutioner i København og Hovedstadsregionen unikke oplevelser og kulturtilbud til erhvervsliv og organisationer.